Planlægningsværktøj online
Hvilket planlægningsværktøj online vil du anbefale, Lise?

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker planlægning. Eller måske er e bedre formulering: Jeg elsker den effekt planlægning har på min forretning.

Når jeg planlægger, så bliver alt det jeg laver meget mere forudsigeligt. Der kommer et system ind over, der betyder, at jeg kan koncentrere mig om at eksekvere. Og jeg kan koncentrere mig om mine kunder.

Når det kommer til planlægning, så kommer spørgsmålet altid op om, hvilket planlægningsværktøj online, jeg selv bruger. Og hvad jeg anbefaler.

Det bedste planlægningsværktøj online er simpelt at bruge

Svaret vil måske overraske dig, men det vigtigste planlægningsværktøj, jeg bruger er i virkeligheden et simpelt Excel ark.

Min erfaring er nemlig, at når planlægningstools bliver for avancerede, så ender vi med ikke at bruge dem. Planlægningen er ikke bedre end det indhold, du fylder ind i planen. Og derfor gør du ikke dig selv nogen tjeneste ved at gøre det for indviklet.

Jeg har gennem årene forfinet det excel ark, jeg bruger, til at kunne bruges til lige nøjagtigt det, du har brug for som marketer. Jeg gemmer mit planlægningsværktøj online i Dropbox, så jeg altid har adgang til det. Uanset hvor jeg befinder mig.

Lad mig forklare, og lad mig vise dig nogle eksempler på, hvordan jeg bruger det.

Det er simpelt og det fungerer.

Planlægningsværktøjet i et overblik

Min Kampagne Planlægningsskabelon, som jeg kalder den, er en jeg bruger til alle mine kunder. 

Det er et ark i Excel, der har en månedsoversigt, en ugeoversigt og en dagsoversigt.

Månedsoversigten bruger jeg til grovplanlægningen

Månedsoversigten bruger jeg til at grovplanlægge. Det vil sige, at jeg med jævne mellemrum opdaterer den med det, der skal bruges krudt på i store træk i løbet af perioden.

Jeg kalder det grovplanlægning, fordi det ikke er præcist. Og jo længere ud i fremtiden det er, jo mere upræcist bliver det. Men formålet med grovplanlægningen er, at du får et visuelt overblik over, hvad du har tænkt dig at markedsføre. Når du for eksempel som i mit eksempel nedenfor ser måneder med flere ting markeret, så kan det betyde:

1. At der er tale om markedsføring på flere forskellige kanaler, og så derfor kan det foregå samtidig uden at "larme". For eksempel at 1 ting kører som en Facebook annoncekampagne, mens en anden kører via e-mails.

2. At der er for mange ting i gang samtidig. Det er, udover scenariet i 1), ikke muligt at give lige stor opmærksomhed i en måned til 3 forskellige aktiviteter.

Grovplanlægningen er essentiel for at kunne gå videre til finplanlægningen.

Planlægningsværktøj online - månedsoversigten

Ugeoversigten i planlægningsværktøjet kan du bruge til dit regelmæssige indhold

Den næste fane er ugeoversigten. Den bruger jeg personligt ikke så meget, men hvis du for eksempel udgiver indhold hver uge, så kan den være god til at notere i ugeoversigten. Sådan at du med et enkelt oversigtsark har alt dit indhold samlet der.

Planlægningsværktøj online - ugeoversigten

Dagsoversigten bruger jeg til finplanlægningen

Nu kommer vi til den måske vigtigste del af mit planlægningsværktøj online. Nemlig dagsoversigten.

Her finplanlægger jeg alle større kampagner og aktiviteter i min virksomhed. Og det er specielt kampagneplanlægning, jeg bruger dagskalenderen til.

Jeg benytter mig af, at alting er farvekodet, for det gør det let for mig at navigere i det. 

En kampagne kan se sådan her ud:

Planlægningsværktøj online - dagsoversigten

Det smukke ved planlægning på denne måde er, at du har et hurtigt, visuelt overblik over, hvad du skal have sendt ud i den periode, din kampagne foregår.

Jeg gør ofte det, at jeg tager et skærmprint af det område, jeg er i gang med, og så ligger oversigten ved siden af computeren. Så ved jeg hver dag, hvad jeg skal have fra hånden. Og jeg mister aldrig overblikket over min markedsføring.

Sådan kommer du selv i gang med at bruge mit planlægningsværktøj online

Grunden til, at det her værktøj fungerer så godt, er enkeltheden. Mit planlægningsværktøj er selvfølgelig ikke det eneste, jeg bruger. Jeg benytter mig også af Trello, og andre Tools der kan øge din produktivitet, du kan læse om her. Men enkeltheden i arket gør, at det er let at finde frem. Og let at bruge. Derfor er det her altid kernen i min planlægning.

Jeg kan kun anbefale dig at gøre det samme. Her kan du selv sætte det hele op. Eller du kan spare dig selv for timer i Excel ved simpelthen at købe min skabelon. 

Ja tak - lad mig investere under 100 kr, så jeg kan komme i gang nu

Hvis du er en af dem, der har det super svært med planlægning, så kan jeg sige, at det er en af de ting, jeg hjælper mine kunder med. Så hvis det kunne være noget for dig, så book en afklarende samtale med mig.

Måske er du også interesseret i:

Jeg hedder Lise Halskov og er indehaver af Online Haj.

Jeg er indehaver af Online Haj. Jeg hjælper dig, der er en ambitiøs indehaver eller ansat i en passionsdrevet virksomhed med at skrive konverterende tekster og at planlægge og eksekvere din markedsføring, så du bliver synlig overfor dine drømmekunder.

Og så du bruger din tid mest effektivt. Min hjælp til dig starter med, at vi to tager en snak.
Book din samtale her

>