Online Haj v Lise Halskov logo

Bliv en Haj til webinar: Fra løs ide til webinar der sælger

Leder du efter en metode til at blive synlig og til at tiltrække glade kunder? Og hvor du i ro og mag (og med selvsikkerhed) har mulighed for at præsentere dit budskab?

Du har sikkert hørt om webinarer som et effektivt middel til markedsføring. Måske har du selv deltaget i nogen af dem. Måske har du deltaget i et af mine.

Hvis du ikke selv holder webinarer, eller hvis du har holdt webinar, der ikke gav nogen resultater overhovedet, så har du muligvis tænkt det her om selv at lave webinar:

  • Jeg er bange for at være på live, for hvad nu hvis jeg kommer til at dumme mig og lyde kikset? Og hvad nu hvis jeg går i stå og ikke har noget at sige?
  • Hvordan i alverden skal jeg bygge min præsentation op, så mine tilskuere gider høre på mig? Og så jeg giver så meget værdifuldt indhold, at det er tiden værd for mit publikum?
  • Gider min målgruppe overhovedet dukke op for at høre på mig i en time?
  • Hvordan sikrer jeg mig, at jeg kan sælge noget i slutningen af webinaret, uden at jeg bliver en klistret sælger?
  • Jeg er bange for at teknikken driller undervejs

Kan du genkende nogle af de her overvejelser?

Her er den lette måde jo bare at lade være. Og beslutte sig for, at webinarer bare ikke er noget for dig. 

For webinarer har altså fået et rigtigt skidt rygte 

Der er nemlig nogen, der har misbrugt metoden helt vildt.

Du har måske selv oplevet den slags webinarer, der består af 5 minutters reelt indhold efterfulgt af en 55 minutters lang og klam salgssnak. Det er der ingen af os, der orker, og derfor er der mange, der har konkluderet, at webinarer ikke virker. Eller at det vil vi i hvert fald ikke lægge navn til.

Men webinarer virker.

De virker rigtig godt.

Hvis du altså planlægger og afholder dem på den rigtige måde. For det er der, hemmeligheden ligger.

Det vil jeg rigtig gerne fortælle dig mere om.

Men først skal du lige møde en af mine kursister:

profile-pic

Jeg er gået fra at være "webinar-fobisk" til at være webinar-hooked

I flere år har jeg udskudt at holde webinar, fordi jeg ikke kunne overskue alt den teknik, jeg skulle sætte mig ind i.

Så ændrede hverdagen sig pludselig og jeg kunne ikke længere holde mine foredrag live. Det blev vendepunktet. Nu var jeg tvunget til at tage hul på det online kapitel, jeg så længe har skudt foran mig.

Jeg købte Lises webinar kursus. Indrømmet jeg var skeptisk - særligt fordi jeg ved, at min egen track-record med at gennemføre kurser online ikke er imponerende. MEN Lises kursus er intet mindre end formidabelt.

Pædagogisk, professionelt og superdetaljeret tager Lise dig med sikker hånd gennem alle de nødvendige faser for at holde et knaldgodt webinar.

Jeg har nu holdt mit første (af mange) webinarer. Jeg elskede hvert minut, fordi jeg var klædt på til fingerspidserne med Lises kursus i baghånden. Alle detaljer er tænkt igennem og taget højde for.

Så fra at have skubbet webinarer foran mig, er jeg nu helt hooked takket være Lise. Jeg er gået fra at være webinar-fobisk til at være webinar-hooked. Jeg er blevet fuldstændig begejstret for det format.

Jeg giver Lises kursus (og Lise) min absolut varmeste anbefaling. Går du med den mindste overvejelse om at afholde et webinar, men synes du, det er lidt uoverskueligt at tænke hele det tekniske set-up, så får du alle svarene i Lises kursus. Den investering kommer du ikke til at fortryde.

Janne Leth Førgaard Indehaver af ekstramor.dk
Lise

Her er vi så - tæt på 300 webinarer senere...

Her ser du mig fra flere år tilbage - klar i den grad til at starte et webinar. 

Jeg lavede mit første webinar tilbage i ca 2013. Uden rigtigt at vide præcis hvordan. Jeg var bare klar over, at det her format kan et eller andet. Og jeg har fået spidset blyanten siden da!

Siden da har jeg nemlig afholdt omkring knap 300 webinarer i alt, og jeg har indsamlet en masse viden og erfaring undervejs.

Jeg har lavet webinarer, hvor ingen dukkede op fra starten af, hvor systemet drillede, hvor alting kiksede, og hvor jeg mest havde lyst til at løbe skrigende væk.

Men det betyder også, at jeg har nær-studeret, hvad der gør et webinar succesrigt. 

Det succesrige webinar cementerer din ekspertstatus og skaber relation til din målgruppe

Webinarer er en enestående metode til, at du sidder i ro og mag overfor dit publikum i op til en time. Du får god tid til at levere det, du garanteret brænder allermest for: Nemlig det der er DIN ekspertise.

Og så er der de andre sidegevinster af succerige webinarer: Flere tilmeldinger til nyhedsbrevet, større synlighed og en status som ekspert indenfor dit område.

Et godt webinar består af:

  • Godt og solidt indhold, der fylder omkring 2/3 af webinartiden
  • Masser af engagement af dit publikum, så de både føler sig hørt og forstået af dig, og så de ønsker mere fra dig
  • En så glidende overgang fra indhold over i salg, at salget vil være den glasur, der fuldende kagen for dit publikum 
  • En god og positiv oplevelse - både for dig og for din målgruppe

I det gode webinar er det salg, du laver så let, at det mere føles, som om du gør dit publikum en tjeneste. I modsætning til det salg, hvor du føler det som om, du tvinger dit produkt ned i halsen på din målgruppe.

Så slut med webinarer med den klamme og insisterende sælger og ind i stedet med webinarer med godt indhold og salg på en autentisk måde.

Lyder det interessant?

profile-pic

Vi nåede 1/3 af vores mål for årets omsætning på 2 dage!

Jeg vil sige: Hvis jeg selv skulle have gjort det, så havde jeg slet ikke gjort det på den her måde. Jeg ville slet ikke kunne lave de her små finurligheder, og det du kalder hold i hånden salg. Hvis det var mig, så havde jeg kørt en masse undervisning ind og så salg til sidst.

Det er meget mere elegant den måde du underviser på, hvor salget det var bare sådan noget, som blev flettet ind. Og det handlede ikke om at tale om mig selv i en halv time. Og det handlede ikke om, at jeg skulle levere en halv times hård undervisning.

Du kan læse hele Karinas oplevelse med mit webinarkursus her.

Karina Callesen Medindehaver af FruC.dk

Få en sikker opskrift på at styrke din markedsføring

Hver eneste gang, jeg har afholdt webinar, så har jeg afprøvet nye metoder. Jeg har forfinet emner og opbygning af mine webinarer. Jeg har justeret på markedsføringen. Og jeg har fundet frem til en metode, hvor jeg ikke bare får udbytte af hvert enkelt webinar, men hvor jeg bruger indholdet som en del af min langsigtede markedsføring.

Og al den viden har jeg pakket i et overskueligt online kursus, så jeg kan give dig genvejen til succesrige webinarer. I stedet for at du skal igennem ligeså mange webinarer som mig, før du har styr på det.

Lise Halskov fra Online Haj

Så lad mig præsentere dig for mit online kursus i webinarer:

Online kurset: Bliv en Haj til webinar

Jeg kender alle forbeholdene mod at lave webinar. Jeg har snart hørt dem alle.

Og jeg ved, at et stort forbehold er: Jeg orker bare ikke at finde ud af alt der her selv.

Så jeg har sammensat et online kursus, hvor du får serveret alle mine "forretningshemmeligheder", når det handler om at få succes med webinarer.

Du får en trin for trin guide, der hjælper dig fra løs ide til vellykket webinar, selvom du lige nu er bange for at gå i stå, at teknikken driller eller at du kommer til at lyde kikset undervejs.

Din direkte trin for trin genvej til at kunne afholde succerige webinarer, der styrker din virksomhed 


Forestil dig, hvordan det vil føles at du med selvsikkerhed kan sætte dig klar foran computeren og starte dit webinar. Og at du har tid og ro til at engagere og undervise dit drømme-publikum i det du brænder allermest for.

Og forestil dig følelsen af, at du knytter din målgruppe så tæt til dig, at dit salg til dem er en tjeneste du gør dem i modsætning til det anmassende salg, ingen af os holder meget af.

Og forestil dig så også et system, hvor et webinar, du har afholdt 1-2 gange, kan blive omdannet til en kontinuerlig salgsmaskine for dig. En salgsmaskine som kan køre i din virksomhed, mens du koncentrerer dig om andre opgaver.

Alt det opnår du i mit online kursus: Bliv en Haj til webinar, hvor du får: 

  • En opskrift på, hvordan du tjener penge i dine webinarer
    Der er ingen grund til at lære at lave webinarer, hvis det ikke skaber resultater på din bankkonto. Man kan sagtens lave webinarer, der ikke giver omsætning, men den virkelige kunst består i, hvordan du sælger i eller umiddelbart efter dine webinarer. Uden at det bliver til en klam salgs-snak. Det lærer jeg dig.
  • En overskuelig trin for trin metode
    Du kan springe alle mine fejl over, og benytte dig af, at jeg giver dig den nøjagtige opskrift baseret på min erfaring fra 250 afholdte webinarer. Hvis du følger min metode, så er der intet i processen, du skal gætte dig til, for vi gennemgår alt fra ide, over teknik, til indhold og markedsføring af dit webinar.
  • Et samlet sted hvor alt materialet ligger
    Du får serveret online kurset i overskuelige moduler, så det er let at dykke ned i lige præcis det, du har behov for. I flere af modulerne får du også overskuelige tjeklister, der gør det endnu nemmere hurtigt at huske de forskellige dele, når du arbejder med det. Målet er, at du med stor selvsikkerhed kan trykke  på "gå live" knappen i dit webinar, fordi du er perfekt forberedt. Og at du vil synes, det er sjovt at holde webinarer!
  • Mulighed for tilkøb af personlig sparring
    Du kan tilkøbe online sparring, hvis du gerne vil have mere personliggjort hjælp, men du kan nå rigtig langt med kurset alene. Jeg har sat kurset sammen, så du får den tryghed, der sikrer, at du lynhurtigt kommer i gang med dit første webinar. 
profile-pic

Hvis du overvejer at holde webinar, så er det det her kursus, du skal investere i

Helt overordnet og helt kort - fantastisk! Intet mindre.

Jeg har lige holdt mit første Webinar. Det var bare at tage beslutningen og så følge kurset video efter video. Gøre det Lise fortalte. En ting ad gangen. Skridt for skridt. Indtil der stod "Så går vi live". Kurset indeholder alt lige fra overskrift, salg, indhold, markedsføring og teknik til den sidste tjekliste med alle trin, jeg skulle huske i den sidste time inden webinaret. Alt super illustrativt og pædagogisk sat op fra start til slut med masser af eksempler lige til at bruge. Ja, jeg er pænt begejstret :-)

Hvis du på noget tidspunkt overvejer at holde webinar, så er det det her kursus, du skal investere i. Jeg har som sagt gjort det for første, men absolut ikke sidste gang. Det kommer til at blive en fast bestanddel af min markedsføring.

profile-pic

Det var især værdifuldt at lære at få salget flettet ind i webinaret

Jeg har været rigtig glad for at få hjælpen fra dig, Lise, for det har gjort hele forskellen. Det jeg fik ud af kurset var den gode gennemgang af Hold i Hånden salget, for det havde jeg brug for at lære.

Og så var den rent praktiske opsætning af webinaret rigtig god. Og i øvrigt var webinarsystemet (Demio) var super nemt at arbejde med - så let at gå til, så det gav ingen problemer.

Du kan læse hele Louises oplevelse med mit webinarkursus her.

Louise cecillia larsen Indehaver af lcl-tarot.dk

Her er hvad onlinekurset består af

Onlinekurset Bliv en Haj til webinar

Bliv en Haj til Webinar

Jeg har samlet alt materialet i en overskuelig portal, så du let kan finde frem til det indhold, du har brug for.

Kurset er sammensat, så du trin for trin bevæger dig igennem de nødvendige trin i den rækkefølge, der er mest logisk. Det sparer dig for en masse tid.

Her er en oversigt over modulerne:

  • Modul 1 - Emne
    Vi skal have skabt fundamentet for, hvad dit webinar skal handle om. I det her modul får du opskriften på, hvordan du finder på det rette emne. Det er nemlig i emnet og opbygningen af det, at du skaber kuglerne til det gode og autentiske salg, hvor tingene hænger sammen. Når du er færdig med modulet her, så har du en overordnet ide om dit første webinar-emne, og du har omridset af en titel klar.
  • Modul 2 - Teknik
    Vi skal have tacklet teknikken. Jeg har afprøvet masser af webinar-systemer, og det jeg anbefaler nu er et rent og enkelt system, der hedder Demio. I dette modul viser jeg dig trin for trin, hvordan du åbner en konto i Demio, indstiller det rigtigt og hvordan du teknisk sætter dine webinarer op. Det er ikke vanskeligt, og når du følger mine videoer, så slipper du for at prøve dig frem. Jeg har også en video med i dette modul, der handler om kamera, lys og den slags. Når du er færdig med dette modul, så har du sat dit første webinar op
  • Modul 3 - Markedsføring
    Nu skal vi arbejde med markedsføringen af dit webinar. I modulet her, giver jeg dig en masse tips til, hvordan du bedst formulerer din tilmelding, tips til hvordan du kan markedsføre det, gode råd om annoncering, osv. Når du har set modulet her, så er du klar til at lave din plan for markedsføring af dit webinar.
  • Modul 4 - Indhold
    Først nu går du i gang med at lave selve indholdet i webinaret. Jeg giver dig en klar skabelon, som du kan følge trin for trin, så du let kan sammensætte din egen præsentation. Der er nemlig nogle vigtige punkter, du skal have på plads, så du let og ubesværet kan bevæge dig fra det indhold, du underviser i og over i et salg, uden at du føler dig som en klam sælger. Når du er færdig med modulet, så står du med din webinar-præsentation klar.
  • Modul 5 - Gå live
    Så er det tid til at gå live. I modulet her får du alle mine cowboy-tricks til, hvordan du forbereder dig mentalt, hvordan du gør dig klar, og hvad der vil give både dig og dine tilskuere den gode webinar-oplevelse. Og hvordan du dobbeltsikrer dig mod eventuelle tekniske kvaler undervejs. Og hvordan du håndterer eventuelle uundgåelige fejl undervejs. Når du har arbejdet med modulet her, så er du klar til at blive en Webinar-Haj!
  • Bonus modul
    Som en bonus, har jeg lavet et modul, der viser dig, hvordan du kan få allerstørst udbytte af dit webinar efter du har afholdt det. Jeg kommer både ind på genbrug af indhold og jeg viser dig, hvordan jeg arbejder med evergreen webinarer, som løbende kan arbejde for dig dag og nat. Når du er færdig med bonusmodulet, så vil du vide, hvordan du får mange kilometer ud af hvert enkelt webinar, du afholder.

Her er din investering i en solid markedsføringsstrategi:

Bemærk, at hvis du snarere har behov for en hel eller halv dags workshop for din afdeling, så er det også noget, jeg tilbyder. Du kan læse mere om det her

Hjælp til online markedsføring garanti

Min 100% tilfredshedsgaranti

Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød her. Jeg er kun interesseret i, at du får gode resultater med mit kursus.

Jeg ved, at indholdet virker, hvis du bruger min metode. Selvfølgelig kan jeg ikke garantere dig nøjagtigt de samme resultater, som jeg har opnået. Det afhænger af det arbejde, du lægger i både kursus og i din øvrige markedsføring.

Men jeg kan garantere dig, at du efter at have gennemført mit kursus står med et flyveklart webinar, du kan lancere. 

Hvis det ikke er tilfældet, vil jeg gerne betale dine penge tilbage.

Selvfølgelig. Det eneste, det kræver, er, at du selvfølgelig har gjort præcis, hvad jeg har bedt dig om i kurset og i eventuel sparring. Alt, hvad du skal gøre, er at sende mig filerne og dokumenterne med dit hjemmearbejde. Så sender jeg dig dine penge med det samme. 

Hvad andre har spurgt om, før de tilmeldte sig kurset

Hvis du er ligesom jeg er, så har du måske nogle spørgsmål, før du kaster dig ud i et nyt online kursus. Det er jeg glad for at du gør, for erfaringen viser, at de, der overvejer tingene grundigt, ofte får mest ud af indholdet. Og jeg svarer gerne på alle dine spørgsmål.

Her har jeg samlet svar på de spørgsmål, der allerede er kommet til. Det kan være, du kan bruge mine svar til noget.

  • Hvor meget tid kræver det af mig?
    Det er let at blive overvældet, når man starter på et nyt kursus. Jeg har valgt at dele kurset op i overskuelige bidder, så du kan se det nøjagtigt i det tempo, der passer dig. Samlet set vil jeg anslå, at du skal bruge et par timer til at se indholdet igennem. Men du skal regne med realistisk  set at bruge mere tid på at lave dit eget indhold. Og på at lave din egen markedsføring. Og husk, at du har adgang til alt materialet lige så længe, det ligger tilgængeligt online. Hvis jeg en dag beslutter mig for at fjerne indholdet, så har du mulighed for at downloade det hele.
  • Jeg er usikker på det med teknikken
    Bare rolig - det er du ikke den eneste der er! Men jeg kan love dig, at jeg i kurset holder dig i hånden hele vejen. Jeg har selv oplevet snart sagt alle de "sjove" forhindringer, man kan møde. Og jeg har gode strategier for, hvordan du klarer det hele i stiv arm.
  • Hvilket webinar system skal jeg regne med at bruge?
    I princippet er selve systemet ikke det vigtigste. Jeg har afprøvet en masse systemer, og er nu blevet begejstret bruger af det system, der hedder Demio. Det har jeg også inkluderet en video om inde i kurset. I kurset underviser jeg i, hvordan du sætter alt op i Demio.
  • Jeg har allerede købt adgang til WebinarJam - kan jeg så få udbytte af dit kursus?
    Ja - det kan du bestemt. Selvom jeg ved, at teknikken er det, der fylder for mange, så er det faktisk ikke det vigtigste element i kurset. Jeg gennemgår grundigt hvordan du bruger Demio, som er det, jeg anbefaler. Men alle de andre moduler, der handler om indhold og markedsføring er ikke afhængige af bestemte systemer.
  • Hvor meget koster webinarsystemet
    Hvis du vælger at bruge Demio, som jeg anbefaler, så ligger priserne lige nu på mellem 49 og 99 dollar per måned for de fleste, men billigere, hvis du betaler årligt. Så er priserne lige nu på mellem 34 og 69 dollars. Du kan prøve systemet gratis i 14 dage. Læs mere om Demio her


Har du andre spørgsmål, er du i tvivl, om kurset er det rigtige for dig, har du spørgsmål til betaling eller noget helt andet? Så er du hjerteligt velkommen til at skrive til mig på lise@onlinehaj.dk og få svar på dine spørgmål.

>