Forretningsbetingelser

Køb hos Online Haj

Læs om mine privatlivsbetingelser her

1. Om Online Haj og disse betingelser

Disse betingelser gælder for alle køb hos Online Haj fra den 10. oktober, 2026. Køb foretaget før denne dato følger de betingelser, der gjaldt på købstidspunktet.

Online Haj v/Lise Halskov Mågevej 62, 2400 København NV CVR: 26915937 lise@onlinehaj.dk · 51 41 86 10

Online Haj sælger udelukkende til virksomheder. Ved køb skal du oplyse din virksomheds oplysninger, herunder CVR-nummer.

2. Priser og betaling

Alle priser er i danske kroner ekskl. moms, medmindre andet er oplyst. Moms på 25 % lægges til ved betaling.

Betaling sker via Lumant med betalingskort gennem Stripe eller via faktura. Du modtager kvittering på mail.

Ved abonnementer trækkes betalingen automatisk hver måned på samme dato som din første betaling.

Priser og eventuel mulighed for betaling i rater fremgår af det enkelte produkts side og ved købet.

Hvis en betaling fejler, kontakter jeg dig. Sparringen (eller adgangen til kurser og medlemskaber) sættes på pause, indtil betalingen er gennemført.

Betaler du med faktura, er betalingsfristen netto 5 dage. Ved for sen betaling tilskrives renter på 0,70 % pr. påbegyndt måned og et gebyr på 100 kr.

Ratebetalinger er bindende på samme vilkår som betaling af hele beløbet på én gang.

Der tages forbehold for prisændringer og tastefejl.

3. Klippekort

Klippekort fås med 5, 10 eller 20 timer og kan bruges til sparring, rådgivning, tekstskrivning og gennemgang af dit materiale.

Klippekort

Gyldighed fra købsdato

5 timer

6 måneder

10 timer

6 måneder

20 timer

12 måneder

Ved opgaver som tekstskrivning trækkes timerne efter faktisk tidsforbrug. Før større opgaver giver jeg dig et estimat.

Ubrugte timer refunderes ikke og bortfalder, når gyldigheden udløber.

Klippekort købt før den 10. oktober 2026 beholder deres oprindelige gyldighed på 12 måneder.

4. Overbliksmødet

Overbliksmødet er et møde, som holdes online eller fysisk i København efter aftale.

Efter købet modtager du nogle spørgsmål på mail, som du besvarer inden mødet. Har vi ikke allerede aftalt et tidspunkt, kontakter jeg dig for at finde en dato.

Mødet skal afholdes senest 3 måneder efter købet.

5. MarketingMakkeren

MarketingMakkeren er et abonnement med månedlig sparring. Første måned indeholder Overbliksmødet. Derefter får du 1 times online sparring pr. måned.

MarketingMakkeren er ren sparring. Tekstskrivning og andre opgaver, som jeg udfører for dig, købes via klippekort.

Efter hvert møde modtager du en kort sammenfatning med de vigtigste pointer og dine næste skridt.

Binding og opsigelse

  • Abonnementet har 3 måneders binding fra købsdatoen.
  • Herefter løber det videre måned for måned og kan opsiges når som helst.
  • Opsigelsen får virkning fra næste betalingsdato, hvis den modtages senest dagen før. Du opsiger ved at skrive til lise@onlinehaj.dk.

Gyldighed af sparringstimer

  • Hver måneds sparringstime er gyldig i 3 måneder fra den måned, den er betalt.
  • Ved opsigelse kan ubrugte timer bruges inden for 3 måneder efter din sidste betaling. Derefter bortfalder de.
  • Ubrugte timer refunderes ikke.

Medlemmer af det tidligere abonnement Din Marketing Mentor fortsætter på deres hidtidige vilkår.

6. Onlinekurser og digitale værktøjer

Ved køb af et onlinekursus eller et digitalt værktøj får du personlig adgang i så længe produktet udbydes. Adgangen må ikke deles med andre.

Alt indhold er beskyttet af ophavsret og må ikke kopieres, videresælges eller deles uden min skriftlige tilladelse.

Mine AI-værktøjer bruges sammen med din egen AI-tjeneste. Du er selv ansvarlig for din konto og for at følge den pågældende tjenestes vilkår. Det, du skaber med værktøjerne, er dit.

Du har rettighederne til det materiale, vi udarbejder sammen i vores samarbejde.

Fysiske kurser Afmelder du dig et fysisk kursus mindre end 28 dage før, faktureres 50 % af prisen. Afmelder du dig mindre end 14 dage før, faktureres 100 %. Afmelding skal ske skriftligt.

7. Aflysning og ombooking af møder

Du kan flytte et møde uden omkostninger indtil 24 timer før. Ved senere aflysning eller udeblivelse regnes mødet som afholdt, og tiden trækkes fra dit klippekort eller dit abonnement.

Det kan virke lidt hårdt, men en tid, der aflyses i god tid, kan gå til en anden. Må jeg selv flytte et møde på grund af en uforudset situation, får du mindst 24 timers varsel og som regel mindst 48. Vi finder en ny tid, og du mister ikke noget.

Møder foregår typisk online eller fysisk et sted i København efter aftale. Ønsker du, at jeg kommer til dig, sker det efter forudgående aftale, og kørsel og transporttid faktureres.

8. Fortrydelsesret

Da jeg udelukkende sælger til virksomheder, er der ingen fortrydelsesret. Alle køb er bindende, også når du betaler i rater.

9. Ansvar, fortrolighed, klager og ændringer

Ansvar Jeg rådgiver efter bedste evne, men resultaterne afhænger af din egen indsats og af forhold, jeg ikke har indflydelse på. Jeg kan derfor ikke garantere bestemte resultater. Mit ansvar er begrænset til det beløb, du har betalt for ydelsen inden for de seneste 3 måneder, og jeg hæfter ikke for indirekte tab.

Jeg rådgiver ikke om juridiske forhold som markedsføringsloven eller GDPR. Du er selv ansvarlig for, at din markedsføring overholder gældende regler.

Fortrolighed og optagelser Alt, hvad du deler med mig om din virksomhed, behandles fortroligt. Med dit samtykke kan møder optages eller transskriberes, så jeg kan lave din sammenfatning. Optagelser og transskriptioner slettes efter 6 måneder. Læs mere i min privatlivspolitik.

Klager Er du utilfreds, så kontakt mig først på lise@onlinehaj.dk, så finder vi en løsning.

Ændringer Jeg kan ændre disse betingelser. Den gældende version står altid på hjemmesiden. Ændringer, der berører et løbende abonnement, varsles mindst 30 dage før, de træder i kraft.

Affiliatelinks Nogle links på min hjemmeside er affiliatelinks, hvor jeg får en lille provision, hvis du køber via linket. Jeg anbefaler kun produkter, jeg selv kan stå inde for, men jeg er ikke ansvarlig for din oplevelse af købet hos andre.

Aftalen er underlagt dansk ret.


>