Facebookgrupper er pludselig blevet endnu mere interessante.
Da Facebook for nyligt strammede op i deres algoritme (hør min Podcast om det her), så deklarerede de:
- Fremover vil du se mindre til virksomheds opslag
- Og du vil se meget mere fra dine venner og grupper.
Det betyder, at du for alvor skal til at bruge dit krudt på nogle gode Facebookgrupper, hvis du ikke allerede er i gang. Og hvis du altså vil sikre dig, at du får en ordentlig synlighed på Facebook.
Og nøglen er her, at det er fint at være aktiv i andres grupper. Men hvis du vil have den helt store fordel, så skal du have dine egne grupper.
Tips til Facebookgrupper
I podcasten kommer jeg ind på både gratis og betalte grupper, men ens for dem begge er, at der er et par ting, du skal overveje, når du laver gruppen
- Find først og fremmest ud af, hvad du vil bruge din gruppe til. Skal den være for kunder, for en bestemt interesse, for nye følgere?
- Giv din gruppe et fornuftigt navn, der giver mening
- Lav fra starten nogle regler for gruppen - du kan se reglerne fra min gruppe Online HajLights nedenfor som inspiration. Det du gerne skal undgå er, at du bliver overrendt af skamløs selvpromovering. Den slags grupper dør hurtigt ud, for hvem gider egentlig det?
- Promover din gruppe alle relevante steder, men lad være med at falde i den fælde, at du bare tilføjer folk til gruppen, uden at de har bedt om det. Det er næsten værre end spam.
Reglerne for Facebookgruppen Online HajLights til inspiration:
Velkommen til et trygt sted, hvor du kan få tips og tricks og sparring om online marketing.
Gruppen er udelukkende til at dele ideer og få hjælp fra mig og andre. Så du skal gå ind i gruppen med det mindset, at du kan få hjælp, men at du også skal hjælpe andre.
Hver mandag vil jeg lave en tråd, der hedder Mandags Marketing, hvor du er velkommen til at poste links til webinarer, tilbud og andet, men resten af tiden er der absolut nul promovering og links til eget website. Med mindre jeg inviterer til det.
Jeg vil engang imellem selv bryde reglen, hvis jeg har noget at tilbyde, der er relevant for gruppen, og det gør jeg fordi, det er min gruppe. Men formålet med gruppen er at holde den spamfri, så det vil blive håndhævet med hård hånd.
Gruppen her er ejet og drevet af Lise Halskov, indehaver af www.onlinehaj.dk
Gå ikke glip af nye podcast episoder
Læg din e-mail her og få besked, når der er nye episoder
Er du med i min Facebookgruppe?
- Få flere kunder med Lise Halskov er min gratis gruppe, hvor du er hjertelig velkommen, hvis du er interesseret i tips og tricks og i at netværke med andre selvstændige. Den finder du lige her