Lise Halskov logo hand brown

Få hjælp til konverterende tekster til din markedsføring

Alle de ord, du kæmper med, kan jeg skrive for dig

Få konverterende tekster til hjemmesiden, til e-mails, til salgssider, LinkedIn opslag og meget mere

Du er sandsynligvis rigtig travlt beskæftiget med alle de opgaver, der ligger i din forretning. Og det der med at få skrevet de gode tekster til din markedsføring, er bare en af de opgaver, du skubber foran dig.

Du har alle ordene inde i hovedet. Men de kæmper for at komme ud. Og på en måde, så det giver mening, når du får dem ned på papiret.

Det kan jeg hjælpe dig med. Og er du i tvivl, om jeg kan skrive dine tekster, så lad os tage en snak.

Min største udfordring er at få formuleret det, jeg rigtig gerne vil sige til mine kunder, mine potentielle kunder og dem der besøger min hjemmeside. Tit og ofte folk, der ikke kender mig endnu. Her er det især vigtigt at være klar i talen. Det er min første udfordring. Og så at finde tiden til at få skrevet alt det, jeg gerne vil.


Jeg valgte dig, fordi jeg er vild med dit skrevne sprog. Du får alt til at blive simpelt, når du skriver. Da der blev en mulighed for at få din hjælp med det, jeg er udfordret på, var det helt oplagt.


Når det så er sagt, har jeg også valgt dig, fordi du kender markedsførings-sproget. Du ved, hvordan mine kunder tænker - fordi du kender min forretning. 


Da jeg fik første tekst tilbage, læste jeg den med stor fornøjelse. Jeg kunne kende mine egne ord og vendinger. Der var i den grad blevet strammet op på sproget. Og især overskrifterne have du toptunet til mit indhold. 


Det er trygt og befriende at arbejde sammen med dig Lise. Du kender min forretning. Du har spurgt ind til mit formål med teksterne. Og så arbejder du bare derud af.

Det skaber tryghed og arbejdsro til mig.

SEO for begyndere - Hanne Østergaard

Hanne Østergaard

Jeg ved godt, at alle de ord, du har brug for i din markedsføring kan være en hovedpine

Virkelig.

Jeg forstår dig godt. Jeg gætter på, at grunden til, at laver det, du gør, er din ekspertise. Altså alt det, du kan hjælpe dine kunder med. Det du brænder for. Det der driver dig hver eneste dag.

At markedsføringen er nødvendig, ved du selvfølgelig godt. Og at godt indhold er en stor del af det, ved du også godt.

Men hvis du er 2 dage om at skrive et blogindlæg, hvor skal du så finde tiden henne til at hjælpe dine kunder? Hvis du ikke får sendt mails, fordi du simpelthen ikke kan få ordene ud, hvordan skal dine kunder så holde sig opdateret om din forretning?

Hjælp til online markedsføring - Lise Halskov

Lise Halskov fra Online Haj

Uanset om du skriver godt selv, eller om du kæmper som en vanvittig med det, så kan jeg hjælpe dig.

Her får du en oversigt over den type tekster, jeg blandt andet kan hjælpe dig med:

  • Den vigtige tekst på din forside, der kort og præcist viser dine besøgende hvem du er, og hvad du står for
  • Din salgsside, der skal konvertere besøgende på din hjemmeside til mulige kunder hos dig. Det vil sige en tekst, der beskriver de fordele, der er ved at arbejde med dig
  • En god og fyldig om-side, der ikke kun handler om dig, men som tager udgangspunkt i dine besøgendes udfordringer
  • Blogindlæg, der giver dine læsere lyst til at læse mere og udforske, om det, du tilbyder, er noget for dem
  • E-mails - både til automatiserede flows og deciderede kampagne e-mails
  • LinkedIn opslag, der får din målgruppe til at opdage, hvem du er og hvad du har at tilbyde

Jeg skriver ikke tekster for alle

Det lyder måske lidt diva-agtigt, men hør lige her:

Hvis jeg skal skrive tekster, der rammer plet for dig, så kræver det, at vi kender hinanden. Jeg skal kunne fornemme din stil og tone. Jeg skal kende din målgruppe og din forretning så godt, at jeg kan skrive, som om det var dig, der havde skrevet det.

Du skal selv kunne genkende din forretning i mine tekster. Det kommer kun ved, at vi to lærer hinanden at kende.

Det betyder også, at hvis vi to ikke allerede har arbejdet sammen, så skal du regne med at minimum 2-4 timer af et klippekort vil blive brugt til indledende interviews. Det gør vi ganske enkelt for at sikre, at du får value for money.

Hjælp til online markedsføring - Lise Halskov

Sådan kan du få dine tekster skrevet af mig

Der er flere måder, vi kan starte et samarbejde på.

  • Det kan være, at du selv har skrevet en grovskitse af den tekst, du ønsker. Måske er det mest stikord, eller måske er det brudstykker af tekst, der ikke helt hænger sammen. I så fald tager jeg teksten og omskriver den, så den flyder bedre og så den potentielt bliver mere sælgende og indbydende at læse.
  • Det kan også være, at du har en tekst på en side på din hjemmeside, en e-mail serie eller andet, som du simpelthen har brug for nye øjne på. Her vil jeg gå ind og rette op, og styrke teksten, tilføje, pille ud og i det hele taget gøre teksten bedre for dig.
  • Og så kan det være, at du er blank som et stykke papir og simpelthen ikke kan få hul på din tekst. I så fald tager vi en grundig snak om formålet med teksten, og så skriver jeg den for dig.Under alle omstændigheder anbefaler jeg, at vi tager en snak. For det er den nemmeste måde vi to kan komme frem til, hvad det vil kræve for mig at skrive din tekst.

Ja tak - lad os tage en snak sammen


Hvad koster det at få skrevet tekster?

Jeg kører med 2 klippekort. Det ene er på 5 timer og er mest egnet til dig, jeg allerede kender. Jeg arbejder hurtigt og effektivt, men det kræver som sagt, at jeg kender din forretning så godt, at jeg hurtigt kan gå i gang med at skrive. 

Har vi aldrig arbejdet sammen, er det mest realistisk, at du køber et 10 timers klippekort. Der får du en bedre timepris, og du har godt med timer, vi kan bruge af.

Og er du i tvivl, så lad os tage en snak i en afklarende strategi-samtale, du kan booke hos mig helt uforpligtende. 

Er du bare klar, så klik på knappen herunder, hvor du kan se priserne. Jeg tager kontakt med dig efter dit køb, så vi kan aftale hvordan det kommer til at foregå.

Alt det med småt

  • Jeg bliver ofte spurgt: Hvor lang tid bruger du på en tekst. Det korte svar er: Det kommer an på... Irriterende, jeg ved det godt. Men det afhænger af så mange faktorer, at det er useriøst af mig at give dig et generelt bud. Lad os tage en snak om dit behov, og så finder vi ud af det.


  • Vær opmærksom på, at jeg ikke laver søgeordsanalyse for dig. Jeg har betroede samarbejdspartnere, der kan hjælpe dig med det, men kommer du med søgeord, du ønsker at blive fundet på, kan jeg sagtens skrive en SEO tekst for dig.


  • Vær også opmærksom på, at jeg ikke korrekturlæser. Hvis du ønsker det, kan jeg godt skaffe en god korrekturlæser for dig. Jeg laver ikke mange fejl i mine tekster, men den helt grundige korrekturlæsning lader jeg andre om.
>