7

Sådan tabte jeg overraskende 3 kg på 2 uger med Slankeskolen – anmeldelse

Opdateringer om mit vægttab kan du følge med i på min personlige blog, www.liselight.dk lige her.

Da jeg havde Thomas Rosenstand som gæst i Online Haj for at tale om helbred og spisevaner, fortalte Thomas om Slankeskolen, og jeg besluttede, at jeg ville give den en chance.

Jeg indrømmer, at jeg var skeptisk.

Jeg ligger ikke i kategorien decideret overvægtig, men der har alligevel sneget sig en 5-6 kg ind på sidebenene, som jeg gerne vil af med. Og de har hidtil været svære at rokke, skulle jeg lige hilse at sige.

Jeg har i flere år spist pænt sundt: Nul sukker over flere år, meget få kulhydrater, masser af grøntsager og protein, og sunde fedtstoffer.

Jeg plumpede i for et lille års tid siden med hensyn til sukkeret, og det blev hurtigt en glidebane, hvor mere vil have mere.

Problemet med sukker

Jeg er en af dem, der bare ikke så godt kan tåle sukker. Jeg kender flere, der godt kan spise lidt sukker nu og da uden at blive helt kulrede, men for mig er det desværre enten eller.

Hvis jeg spiser sukker, begynder mit blodsukker straks at fare op og ned. Jeg bliver hurtig sulten (og mere sukkerhungrende), og jeg bliver uoplagt og træt. Jeg ved det jo godt, men alligevel så var jeg altså faldet i sukkerfælden igen sidste år.

Derfor var jeg lidt skeptisk over, hvor stor en forskel Thomas’ anvisninger ville betyde for mig.

For mig er det ikke nyt at spise protein ved flere måltider, det er heller ikke nyt at skære kulhydraterne væk, og det er velkendt at spise godt med grøntsager.

Så jeg indrømmer, at jeg ikke helt troede, at Thomas’ anvisninger ville gøre en forskel.

Den gode elev

Men når jeg går i krig med sådan noget her, så giver jeg den maks gas.

Tidligt i min online marketing karriere besluttede jeg, at når jeg følger et kursus eller andet, så gør jeg det fuldt ud. Alt andet er spild af tid og penge. Det kan jo ikke nytte at gøre tingene halvt og så mukke over, at det ikke virker.

Så jeg har været den gode elev og på nær en enkelt afstikker fulgt anvisningerne i Slankeskolen.

Slankeskolen af Thomas Rosenstand

Er det overhovedet en slankekur?

Nu kender jeg jo Thomas lidt i forvejen, og det hjalp så også på min entusiasme, at “what you see, is what you get” med Thomas.

Tingene bliver sagt lige ud og der er tale om god gedigen sund fornuft.

Og er der overhovedet tale om en slankekur?

“Kuren” er ikke en kur, men en levevis, og der er ikke mange regler og stramme planer. Bortset fra altså det med sukkeret. Det er stort set no-go – så er du advaret. Men som Thomas også forklarer, så forsvinder sukkertrangen ret hurtigt, når du får rettet op på de øvrige spisevaner.

Og halleluja, det allerbedste ved kostændringen er, at det er forbudt at rende rundt og tælle kalorier og gå sulten i seng.

Jeg er sikker på, at jeg ville blive et modbydeligt menneske at have med at gøre, hvis jeg skulle sulte mig selv, så jeg kan glæde dig med, at jeg spiser som en konge!

Jeg guffer løs i alle de rigtige ting, og jeg er ikke på noget tidspunkt på dagen i den der: Jeg-bliver-desperat-og-røver-en-7-11-lige-om-lidt tilstand mere.

Og resultatet?

Til min store forbløffelse viser vægten, at efter godt 2 uger er resultatet foreløbigt:

  • Minus 3 kg på vægten
  • Minus 2 cm i taljen
  • Minus 2 cm rundt om hoften

Det skal jo også tilføjes, at i modsætning til traditionelle slankekure, hvor du typisk skal spise meget lidt og derfor taber en del væske i starten, så er det her et vægttab opnået, mens jeg har spist mig 100% mæt ved alle måltider.

I løbet af de to uger har der 1 lille afstikker fra planen – nemlig 2 flødeboller ved en større fejring, men ellers har jeg holdt mig til planen uden problem.

Og jeg kan fortælle, at jeg blev halvdårlig af at spise flødebollerne… Når du først har fået sukkertrangen tøjlet, så er sukker ikke så nemt at håndtere længere, men det er vist nærmest et blogindlæg for sig selv.

Med den hastighed i vægttab er jeg helt væk om ca 1 1/2 år, men mon ikke det finder et naturligt leje? 🙂

Hvorfor virker det?

Jeg har spekuleret en del over, hvorfor Thomas’s plan virker for mig, når det nu minder en del om mine hidtidige spisevaner.

Jeg er kommet frem til, at det dels er nogle overraskende sandheder om, hvor der gemmer sig sukker, du ikke er opmærksom på, og dels fuld fokus på protein ved alle måltider, inkl. proteinpulver, som jeg nu har som fast vare i skabet. Og så en masse gode tips og tricks, som Thomas deler ud af, og som alle har været med til at gøre det både let og effektivt for mig at følge planen.

Vil du også prøve Slankeskolen?

Som du nok kan regne ud, er jeg begejstret over Thomas’ Slankeskole, for det er den letteste, mest behagelige og effektive måde, jeg nogensinde har smidt vægt på.

Det vil være misvisende at kalde det en kur – du skal tænke på det som en ændring i spisevaner. Er du ude efter et quickfix i 1 måned, så er det ikke noget for dig, men går du efter at smide de ekstra kilo mere permanent, så er det værd at give Slankeskolen en chance.

Jeg kan personligt varmt anbefale dig at kaste dig ud i det – der indgår hverken sult, sære regler, underlige ingredienser eller retningslinjer, der er svære at følge. Jeg lover iøvrigt at lave en opdatering efter et par måneder, så du kan se, hvordan det er gået mig på længere sigt. (Jeg har, siden jeg lavede indlægget her, lavet en personlig blog www.liselight.dk, og det er fremover her, du kan følge min færd videre med vægttabet).

Du kan selv blive medlem af Slankeskolen lige her. Du betaler én gang for medlemskab, og så er der et forum, hvor du kan støtte og få støtte fra andre, dele opskrifter og stille spørgsmål.

Linket ovenfor er et affiliate link. Jeg er kun affiliate for produkter og ydelser, som jeg kan stå 100% inde for, og du kan selvfølgelig gå til hjemmesiden uden om mit link, hvis du har det bedre med det.

 

Del gerne med dit netværk!
Click Here to Leave a Comment Below 7 comments