Kast dig ud i nye tiltag, selv om det hele ikke er perfekt

OH85: Kast dig ud i nye tiltag selv om det ikke er perfekt

I episode OH84 talte jeg om at have mod og turde en masse. Og jeg kom i den forbindelse til at tænke på, at vores undskyldning nogen gange for ikke at gøre ting er, at tingene ikke er perfekte. Så denne episode handler om: Kast dig ud i det!

Så kast dig ud i det, for hulan!

Jeg fortalte dig også om min nye video workshop, der udkommer i denne uge. Den har krævet mod at få ud. Nu er den klar, men jeg har da næsten været ved at aflyse et par gange. Måske kan du genkende nogle af min mine undskyldninger undervejs, fra din egen hverdag?

  • Måske er det et rigtigt dårligt tidspunkt at optage videoer på - det kan være, at det ser mærkeligt ud, at det tydeligvis er sommer og varmt...
  • Jeg har jo ikke det der super tjekkede studie at optage i - måske er det en dårlig ide at stå i min stue og gøre det...
  • Måske ser jeg lidt træt ud i dag - jeg kunne også bare vente til næste uge...
  • Er det lidt overdrevet at lave hele 4 videoer - jeg kunne jo også bare lave et enkelt webinar i stedet...
  • Gud ved om der er nogen, der vil se så meget, selv om indholdet jo faktisk er super skarpt...
  • (Jeg skal ikke trætte dig længere, for listen er faktisk længere end det)

Jeg bryster mig normalt med, at jeg ikke er perfektionist. Men du kan sikkert godt se, at perfektionisme, som jeg har talt om før i episode OH40, var lige ved at kvæle initiativet.

Og det fik mig til at studse over, hvad jeg var i gang med.

Jeg var i gang med at bruge perfektionisme som en undskyldning for at "slippe" for at lave mine videoer.

Det var lidt af en øjenåbner, så jeg gik løs på den undskyldning, hver eneste gang, den dukkede op.

Mit mantra blev: Kast dig ud i det, for fanden!

For kig lige på de syge undskyldninger, jeg havde gang i. 

  • Ville det være rart at have et toptunet studie, fotografhjælp og stylist klar til at hjælpe? Ja da. Men gik det egentlig ikke meget godt uden? Jo det gjorde det.
  • Ser jeg lidt træt ud på enkelte optagelser? Måske, men helt ærligt: Hvor mange kan sidde og se sig selv på video uden at blive lidt over-kritisk. Og forhindrer det mit budskab i at komme igennem?
  • Kom jeg igennem 4 videoer uden at vrøvle en eneste gang? Nej for pokker - jeg kunne lave en hel film med alle mine kiks, hvis det skulle være. Men lykkedes det ikke at klippe 4 gode videoer sammen af de optagelser, jeg lavede? JO DET GJORDE SÅ!
Kast dig ud i det - OH85

Hvordan du siger til dig selv, at du skal kaste dig ud i det

Hvis du kan genkende mine fjollede kvaler her, så har jeg et par tips til dig.

  • Kig frygten lige i øjnene og anerkend, at når du prøver at sno dig uden om noget med søforklaringer a la mine, så er det stadig frygten, der hersker. Frygten for at stikke næsen frem og at det ikke er helt perfekt
  • Husk lige dig selv på, at "perfekt" i det her tilfælde måske er uopnåeligt. Hvem ved, om jeg ikke stadig ville være lidt i tvivl selvom alle omstændigheder omkring videoerne havde været perfekte
  • Hvis du lader være med at komme ud med det, du holder tilbage, så er du sikker på, at du ikke får kritik.  Men du er desværre også sikker på, at du ikke får succes. For det findes ganske enkelt ikke. 

Så samlet set er mit råd:

Kast dig ud i det for hulan!

For at se resultatet af alle mine anstrengelser, så se her hvordan du kommer ind og kigger med:

Medlemsklubben Bliv en Online Haj er åben for nye medlemmer!

Men kun indtil torsdag den 19. september kl 22. I Medlemsklubben Bliv en Online Haj finder du din vej til en virksomhed, hvor du kan tiltrække masser af glade kunder, så du kan leve af det, du brænder for. Du bliver en del af et fællesskab, og uanset om du er helt nybegynder indenfor online markedsføring eller du er mere øvet, så er der indhold og hjælp til dig. 

Medlemsklubben Bliv en Online Haj

Medlemsklubben lukker igen for nye medlemmer om:

03
Days
23
Hours
08
Minutes
28
Seconds

Jeg vil som altid super gerne høre fra dig. Du kan enten lægge en besked herunder, eller du kan finde indlægget inde i Online HajLights, min lukkede Facebookgruppe, som du er velkommen til at deltage i, hvis du ikke allerede er med der.


Vil du hjælpe mig med med at få endnu flere lyttere?

Jeg blive stjerneglad, hvis du vil hjælpe mig med at få flere lyttere, og det kan du gøre på flere måder:

  • Abonnere på podcasten på iTunes, Stitcher, Spotify eller hvor du nu lytter med
  • Giv mig 5 stjerner og skrive en anmeldelse, for så er der endnu flere, der kan finde frem til podcasten
  • Evt dele podcasten f.eks. på Facebook, hvis du har lyst til det

Af hjertet tak! ❤️

Andre nyttige links til tidligere podcast episoder:

Lyt med i episoden om mit råd til dig: Kast dig ud i det!

Del gerne med dit netværk!
>