Lav en salgstragt, der kan gøre dine læsere til købere

Salgstragt - gør læsere til købereArbejd mere systematisk med dine læsere af nyhedsbrevet

Det kan godt virke som en masse arbejde at få skaffet læsere til dit nyhedsbrev.

Det kan virke som et endnu større arbejde at få omdannet bare nogle af alle de læsere til købere.

Det, jeg har selv har erfaret, er at midt i alle de andre opgaver, der skal laves, så drukner håndteringen af læserne af nyhedsbrevet nemt.

Det hjælper jo ikke at have hundredevis af læsere, hvis du ikke har en klar plan for, hvad du vil med dine læsere.

Lav en salgstragt

En salgstragt er en række handlinger, der sørger for, at dine læsere gradvist lærer dig bedre at kende via indhold, du giver til dem.

Og du giver indholdet til dem helt systematisk, så du bestemmer, hvor du fører dem hen.

Fordelen ved en salgstragt er, at du ikke bare styrer dine læsere målbevidst afsted, men at du også har en proces, der er delvis automatiseret, og som du kan skalere op og ned efter behov.

En salgstragt består typisk af følgende elementer:

  1. En landing page – der hvor du leder læsere ind i tragten
  2. Indhold fordelt på enten flere mails, videoer, downloads, eller lignende – f.eks. 2 stykker fordelt over et par dage. Det vigtige er ikke, hvilket format du leverer i, men at du virkelig øser godt indhold med værdi ud over dit publikum. Der er ikke noget salg endnu
  3. Efter de første par stykker indhold, lancerer du et stykke indhold, hvor du starter i samme stil med at øse godt med værdi ud, og så glider du over i at præsentere dit produkt
  4. Mails, der tager læseren i hånden og leder dem gennem tragten – og følger op efter du har lanceret dit produkt

De vigtigste fejl, du skal undgå hvis du vil lave en salgstragt

Det kan tage lidt tid at få en fornuftig salgstragt skruet sammen, og jeg skal ikke lægge skjul på, at det er let at klokke i det undervejs!

Nogle typiske fejl, du skal undgå:

  • Du er for fedtet med det indhold, du deler. Lad være med det! Du kan nærmest ikke give for meget værdi væk. Husk at for mange af de læsere, du leder gennem tragten, er det måske det første møde, de har med dig. Hvis de oplever, at du er lidt tilbageholdende med at dele værdi ud, hvorfor i alverden skulle de så få lyst til at arbejde med dig?
  • Du går i gang med at sælge for hurtigt. Tænk igen på den proces, der foregår i din læsers hoved. Hvis de lige har lært dig at kende, så er det ikke sandsynligt, at de har lyst til at købe noget af dig ved første kig. A la – du frier ikke til en person, du lige har lært at kende…
  • Produktet, du sælger, hænger ikke ordentligt sammen med indholdet. Tænk igennem fra starten, hvor tragten skal lede hen. Det vil gøre det lettere at lave indholdet, og det vil gøre det langt lettere at lave sælge dit produkt
  • Du får ikke fulgt op, efter du har introduceret produktet. Den fejl har jeg selv lavet – husk at bare fordi du har lavet den store gennemgang af dit fantastiske produkt, så er der 100 grunde til, at din læser ikke har handlet på det. Måske er de blevet afbrudt, måske er de ikke helt overbevist eller måske har de slet ikke opdaget din mail. Derfor skal du følge op med adskillige mails, før du kan sige, at din salgstragt er fuldendt.

Kan du se fidusen?

Hvis du har lyst til at studere fænomenet nærmere, så er lige præcis salgstragte det tema, jeg lige netop har lagt ud på medlemssiden i Bliv en Online Haj.

Jeg gennemgår i detalje, hvad du skal være opmærksom på undervejs, hvordan du kan bygge det op på forskellige måder, eksempler og selvfølgelig tjeklister og oversigter, så du kan gå helt systematisk frem i din egen forretning.

Hvis du vil have del i temaet, så koster den første måned kun kr 99,-.

>> Tilmeld dig medlemsklubben  <<

Hvis du i stedet er mere interesseret i at se for dig selv, hvordan en salgstragt virker, så kan du tilmelde dig mit gratis e-kursus Sæt system på din online marketing indsats lige her.

God fornøjelse – og del gerne dine erfaringer med salgstragte nedenfor.

Del gerne med dit netværk!