Sådan flytter du eksisterende Wordpress indhold over i Thrive Architect

Sådan flytter du eksisterende WordPress indhold over i Thrive Architect

Du har muligvis hørt mig fable om, hvor fantastisk Thrive Architect er. 

Det er et plugin, der giver dig mulighed for at designe nogle helt fantastiske sider i WordPress. 

Du kan style dine billeder, sætte nedtællinger ind og i det hele taget ordne indholdet, så alt ser lækkert og overskueligt ud.

Det spørgsmål jeg ofte får er: Kan jeg flytte mit eksisterende WordPress indhold over, eller skal jeg starte helt forfra?

Det skal du heldigvis ikke - der er en relativt simpel måde, du kan gøre det på.

Se hvor enkelt det er at flytte dit eksisterende WordPress indhold over i Thrive Architect:

Fremgangsmåden er følgende (Jeg taler her om indlæg, men ideen er det samme for en side):

  1. Først kloner du dit WordPress indhold, og så åbner du det klonede indlæg
  2. Derefter kopierer du alt indholdet fra den klonede side
  3. Så sletter du alt indholdet og gemmer
  4. Derefter går du ind i Thrive Architect, der nu er helt tom. Og hvis ikke, så sletter du alt indholdet på den.
  5. Indsæt en tekstboks og indsæt koden du kopierede i punkt 2
  6. Begynd nu at ordne indholdet - læg billeder ind og sørg for at alt indhold er der. Vent gerne med at style for meget endnu.
  7. Når du er tilfreds, så klik på Save. Dobbelt tjek, at du har alt det indhold, du skal bruge
  8. Så går du op under det lille tandhjul og vælger html punktet.
  9. Vælg al koden derinde og kopier det
  10. Gå ud af det klonede indlæg
  11. Gå ind i det oprindelige indlæg
  12. Vælg alt indhold i blogindlægget og slet det
  13. Hold vejret (just kidding!)
  14. Tryk gem og åbn Thrive Architect
  15. Hvis der ligger indhold, så slet det hele
  16. Gå igen ind i tandhjulet og vælg html
  17. Klik Control/Cmd + V og indkopier al koden 
  18. Klik på tjekmærket oppe i højre hjørne
  19. Nu skulle alt indholdet ligge der
  20. Klik save og gå så i gang med at smukkesere - det vil sige lægge skygger på billeder, lave punktopstillinger, osv

Som du kan se, flytter du ikke dit oprindelige WordPress indhold på 5 minutter. Det er dog ikke svært, men kræver bare lidt koncentreret arbejde.

Jeg foreslår, at det er noget, du går i gang med, når du ved, at du har 2-3 timer uforstyrret i træk.

Vil du have flere Thrive Architect tips? Så følg min gratis træning, som du finder lige her.

Del gerne med dit netværk!
>